Kong Fredrik IV overtar kolonisering av Grønland i 1728
Hovedpersonene i denne ekspedisjonen:
Guvernør Claus Enevold Paars
Kommandant Jørgen Landorph
Proviantforvalter Johan Seckmann Fleischer
Sistnevnte antakelig en gammel slektning av byrettsjustitiarius Carl Johan Seckmann Fleischer (1903 - 1981), far til professor Carl August Fleischer (1936 - )
Fra: https://da.wikipedia.org/wiki/Nipisat_(koloni,_Sisimiut) leser vi:
Kongen overtager koloniseringen
Bergenskompagniet, hvis økonomi længe havde været presset pga. kapitalmangel,[20] gik i 1727 konkurs og måtte dermed opgive at drive handel i Grønland, og staten overtog opgaven.[21] Kong Frederik d. 4 havde allerede før Bergenskompagniets konkurs nedsat en kommission, kaldet Christiania-kommissionen, bestående af statholder Ditlev Vibe og Oslos biskop Bartholomæus Deichman, hvis opgave det var at undersøge Bergenskompagniet og afgive betænkning om, hvordan handelen i Grønland kunne opretholdes.[22] Den 22. november 1727 fremlagde kommissionen sin betænkning.[23] Heri anbefalede de blandt andet, at følge Hans Egedes råd om at Haabets Koloni blev flyttet fra den noget tågeplagede Haabets Ø til Nuuks nuværende placering 17 km mod øst. Ligeledes anbefalede de at kolonien Nipisat blev genopbygget og udbygget.[24]
Kong Frederik d. 4 sendte året efter, i 1728, en militær ekspedition til Grønland, med den hovedopgave at genetablere kolonien på øen Nipisat,[25] og desuden at udstyre kolonien med et fort, som kunne forsvare handels- og hvalfangststationen mod hollænderne.[26] Major Claus Enevold Paars, som kongen havde givet titel af Guvernør over Grønland, ledede styrken på ca. 25 soldater og kaptajn Jørgen Landorph var udnævnt til fortets kommandant; dertil kom omtrent 14 mand som skulle bemande handels-, missions- og hvalfangststationen. Ydermere medfulgte 12 mandlige militære straffefanger og 12 kvinder fra Spindehuset, som alle var blevet frigivet på betingelse af, at de lod sig tvangsgifte og rejste med til Grønland for at deltage i koloniseringen af landet.[27] [28] Efter ankomst til Hans Egedes koloni på Haabets Ø (Illuerunnerit) hjalp de nyankomne med at flytte kolonien til et bedre egnet sted, som blev kaldt Godthaab, det nuværende Nuuk.[27] [29]
Kolonien Nipisat gen-etableres i 1729
Efter en barsk overvintring, som kostede flere af de udsendte livet,[27] sejlede guvernør Paars med styrken og Nipisat-koloniens mandskab i maj 1729 de godt 300 km nordpå til Nipisat, hvor de påbegyndte genopbygningen af kolonien: De opførte hovedbygningen, et 3-længet "våningshus", ved den nordøstlige del af havnebugten; et stort provianthus blev opført nær øens sydøstlige hjørne – 6-700 m øst for koloniens hovedbygning – da dette sted var det bedst egnede lossested. Endelig blev to kanonbatterier placeret umiddelbart vest for våningshuset, hvorfra de kunne beskyde indsejlingen og havnebugten. Styrken installerede sig derpå som garnison.[7] [30] [31] [32] Guvernør Claus Enevold Paars var generelt ikke vellidt af sine underordnede. I det råd, som ledede kolonien og som Paars havde forsædet i, lå han jævnligt i strid med flere af rådets øvrige medlemmer, bl.a. kommandanten Jørgen Landorph og proviantforvalteren Johan Seckmann Fleischer.[31] To skibe fra København og Bergen kom i sommerens løb med forsyninger til Nipisat og medbragte også en hvalfangerkommandør med 8 harpunerere, som skulle lede hvalfangsten.[32] I vinteren 1729/30 var der mange hvaler i fjordene omkring Nipisat, men fra hvalfangststationen blev der pga. mangel på mandskab kun fanget to hvaler, hvoraf den ene drev til havs og gik tabt. Proviantforvalteren, løjtnant Johan Seckmann Fleischer, berettede senere at: "Havde der været Folk nok, kunde i denne Maaned [marts] været fangne saa mange Hvalfiske, som ved deres Spæk og Barder kunde have betalt alt, hvad Kongen paa dette Land havde anvendt".[33] I sommertiden skete det at hvalfangerskibe fra bl.a. Skotland, Tyskland og Holland ankrede op ved Nipisat for at hente ferskvand.[33] [34] Under ledelse af handelsassistenten Jens Hiort Træsko tog syv mand i sommerens løb på et handelstogt mod nord i robåd, indgik undervejs handelsaftaler med grønlændere og nåede næsten til Upernavik, før is tvang dem til at vende om. På hjemturen blev deres chalup skruet ned af is, men de reddede sig op på en isflage som de drev på i 2-3 døgn, blev derefter reddet af en hollandsk hvalfanger og kom tilbage til Nipisat.[33] Handelstogterne i 1730 gav rimelige resultater, idet der blev købt omtrent 200 tønder spæk og et mindre antal skind, som blev afskibet til Bergen.[35]
hjelpeprest: Genealogy for Henrich Balthazar Henriksson Miltzow (c.1698 - 1766) family tree on Geni, ... I 1728-1731 var han hjelpeprest under Hans Egede på Grønland. Sammen med søskena Ditlev og
Så har vi sønnen: POUL EGEDE
Poul Hansen Egede
Paul Hansen Egede
- FØDT
- 1708, Vågan i Nordland
- DØD
- 1789, København
